02.11.2013
Déčko – Dům dětí a mládeže i Rychnově nad Kněžnou
- er et fritidsaktivitetscenter for børn, unge og voksne. Det er finansieret af byen Rychnov nad Kněžnou, og dets aktiviteter startede i januar 2005. Déčko organiserer fritidsaktiviteter ved ugentlige kurser i forskellige temaer. Derudover afholder de også workshops, arrangementer og sommerlejre for familier og børn, både indendørs og udendørs. Déčko samarbejder også med skoler hvor de er ansvarlige for aktiviteter til børn i løbet af skoledagen. Endvidere organiserer de også programmer for centeret Orion som er et center for handicappede børn. Déčko samarbejder med byens rådhus, andre DDM’s, de lokale medier og NGO’er inden for Rychnov nad Kněžnou og hele Hradec Králové regionen. Aktiviteterne i Déčko er fokuseret på otte forskellige temaer: computer og teknologi, natur og videnskab, billedkunst, musik, social kommunikation, sport og turisme, dans, bevægelse og aktiviteter for børn i førskolealderen og deres forældre. Målet med alle aktiviteterne er at give en god måde at tilbringe sin fritid på, samt at indføre en alternativ måde at selvudvikle sig på. Omkring 1000 mennesker deltager jævnligt i Déčkos aktiviteter. Déčko samarbejder også med ”Youth in Action”, et EU-initiativ, og i den sammenhæng fungerer Déčko som værtsorganisation for udenlandske frivillige fra hele EU. Déčko har været vært for frivillige fra en masse lande bl.a. Letland, Finland, Østrig, Nordirland, Tyskland, Italien, og Danmark. Det svinger mellem hvor mange frivillige de har haft ad gangen. Det har været ned til to og op til fire, men da der i lejligheden er plads til fire frivillige, er dette det der stræbes efter. I Déčko hjælper de frivillige med i de respektive kurser der passer til deres interesser og derudover hjælper de også til ved aktiviteter, offentlige arrangementer og sommerlejre. Nogle gange har de også været vært for en samtaleklub på engelsk som unge kan melde sig ind i for at forbedre deres engelskkundskaber. Desuden har de frivillige også mulighed for at skabe deres egne projekter, hvis de har en idé hertil, og gennemføre den i Déčko.
At arbejde i Déčko
Hvis man nu kan lide at være kreativ, ville man primært hjælpe til i kurserne såsom keramik eller billedkunst. Disser er alle undervist af den samme lærer og derfor ville denne lærer også blive tildelt som din "mini-boss". Dette betyder at det for det meste er jer der ville arbejde sammen, og hvis din "mini-boss" har brug for hjælp, er det dig der ville blive spurgt. Dog er det også muligt at en af de andre fastansatte kommer til at have brug for hjælp. Du er derfor ikke bundet til kun at hjælpe din "mini-boss", men er ledig til at hjælpe i alle hjørner af Déčko hvor der skulle være brug for det. Du ville også blive tildelt en fast arbejdsplads med stol og skrivebord, og ville desuden også får en kasse med alle de værktøjer du kunne få brug for, såsom saks, lim, tuscher, blyanter, lineal, tape m.m. Det er dog nødvendigt at du medbringer din egen computer som du kommer til at bruge til bl.a. at arrangere de forskellige begivenheder og aktiviteter. Udover at deltage i de kurser som din "mini-boss" har brug for hjælp til ville du også komme til at hjælpe til i andre kurser enten fordi det er nogle du har interesse i, eller fordi der er brug for ekstra hjælp. Kurserne er fast skemalagte med tilmelding og det er derfor de samme børn du komme til at se hver gang du har kurset
Bolig
Under et minuts gang, lige ned ad gaden, ligger den lejlighed som du kommer til at bo i sammen med de andre frivillige. Der er fire værelser så hver frivillig får deres eget værelse, og så er der fælleskøkken, wi-fi, bad og toilet. Lejligheden er udstyret med både vaskemaskine og opvaskemaskine, og derudover er der også en lille have omme bag lejligheden som er til fri benyttelse.
Fritid
Lige ved siden af lejligheden ligger der en bar som frivillige ofte benytter sig af, men der er også mange andre hyggelige barer, cafeer og restauranter rund om i byen som man kan tage brug af. Derudover bor der også andre frivillige rundt om i regionen som nogle frivillige også har været glad for, og der er fritiden også blevet brugt på at være sammen med dem. Så er der også en biograf, skøjtehal og en svømmepøl, både indendørs og udendørs, som man kan tage hen til i sin fritid. Desuden er Rychnov et meget naturpræget område og der er derfor rig mulighed for at tage en masse lange gåture. Herudover kommer du heller ikke til at mangle indkøbsmuligheder da byen har bl.a. en Tesco, Lidl, Kaufland, Penny osv. Hertil er der også ugentligt et mærkede nede på torvet.
Besøg på skoler
Det er sandsyndeligt at du kommer ud og besøger en del skoler for at lave en præsentation om dig selv og dit land, og det er herudover også muligt at der kunne være brug for dig i noget af undervisning. Oftest ville det være hvis du taler fransk eller tysk, at skolerne gerne ville havde din hjælp i sprogundervisningen.
Mentor
Du ville som frivillig få tilknyttet en mentor som er en tjekker fra lokalområdet. Det er forskelligt hvem du får som mentor. Nogle får en ung person og andre får en voksen, og de har begge hver deres som de kan bidrage med. Den mentor er der altid hvis du har et spørgsmål eller har brug for hjælp til noget. Tit kan man også bare mødes til en kop kaffe for hyggens skyld.